≡ Menu

Hjerte

Ja – Hjerte

 

I lang tid har jeg spekuleret på om ikke det nu er på tide, at få gjort op med nogle opfattelser omkring hjertet og kærligheden hvis vi skal overleve som art!  Jeg tror at det er bydende nødvendigt, at det begynder at gå op for os hvordan vi er nødt til at tilpasse os evolutionen.

Min påstand i denne sammenhæng er, at den strategi vi har brugt til fysisk at overleve, vil slå os alle ihjel hvis vi fortsætter den. Strategien har været en evne til på et split sekund at afgøre hvem der er ven og hvem der er fjende. En evne der har været helt nødvendig for at vi kunne overleve på savannen da vi var Neanderthalere og måske endda endnu længere tilbage.

Denne evne til at definere fjender har vi taget med ind i vores emotionelle og mentale liv, hvor det så kommer til at dreje sig om psykisk overlevelse i stedet for fysisk. Og det er egentlig en blindgyde. Når vi skændes forsvarer vi vort Ego på en måde som gjaldt det liv eller død og i processen polariserer vi så enormt med modparten, at vi gør det vi altid har gjort: Skaber fjendebilleder.

Vi har brugt millioner af år på at udvikle reptilhjernen. Vi har brugt nogle hundrede tusinde år på at udvikle lillehjernen og vi har brugt en del kortere på at udvikle Den Nye Hjerne, Neo Cortex. Reptilhjernen er en ja/nej hjerne. Den er nærmest sort/hvid. Den skal sikre artens overlevelse bedst muligt (på det fysiske plan) og det gør den ved at opdele verden i fjender og venner. Da vi så udviklede Den Limbiske Hjerne var det med Reptilhjernen som forbillede. En af lillehjernens funktioner (i ret grove træk) er at holde styr på det emotionelle. Og går man dybt nok i det opdager man at emotioner er polariserede. Den ene pol er fremme i bevidstheden mens den anden er i ubevidsthed. Det er f.eks svært, om ikke næsten umuligt, at rumme sorg og glæde eller to andre modsatrettede emotioner samtidig.

Neo Cortex er den nyeste del af vores hjerne. En del af dens arbejde er mentalt at definere hvem jeg er og hvem jeg ikke er, simpelthen for at kunne adskille mig selv som individ fra andre.

Vi har først udviklet kroppe, dernæst psyke og emotioner og inden for de sidste årtusinder Egoer. Men siden 2. verdenskrig er der også sket nogle betydningsfulde ændringer. Under krigen begyndte kvinder at arbejde i industrien fordi mændene var optaget af krudt og kugler og da vi kom til ca. 1960 begyndte det for alvor at tage fart. Kvinder kom i stor udstrækning på arbejdsmarkedet og mænd blev bløde og lærte at skifte ble. Kønsrollerne byttede køn og hvor vi før var afhængige af hinanden som mand og kvinde for at kunne overleve bedst muligt, begyndte forhold og ægteskaber nu at smuldre.

Det har været en udvikling der har gjort at mange mænd har fået kendskab til det kvindelige og mange kvinder ved hvad det vil sige at være maskulin.

Inden for de sidste ca. 20 år er der startet en bevægelse af mænd der nu forsøger at genvinde maskuliniteten, men uden at glemme det feminine. Det er en proces der skaber nogle mænd, der er mere balancerede og det giver samtidig kvinden en chance for igen at blive kvinde uden at glemme hvordan det maskuline var.

Mænd og kvinder har LIGE NU en chance for at deltage i evolutionens frontløb ved, at være med i denne integration af modsatkønnetheden.

Der er nemlig en MEGET væsentlig pointe at hente her. Man kan sige at kroppen bærer på selve den hemmelighed der skal redde menneskeheden – et menneske ad gangen. Når man har udviklet og integreret både det maskuline og det feminine, sker der nemlig det der er nødvendigt for ikke at blive hægtet af evolutionen. Der sker simpelthen det der skal ske for, at vi kan finde den rigtige vej ud af den suppedas vi står i nu.

Hjerte og bevidsthed kan kun udvikles når personligheden er i balance. Vi ved det jo godt. Ektremister af en hver art synes hjerteløse. Hjerte og bevidsthed er to sider af samme sag. Træn bevidstheden og du træner hjertet samtidig. Træn hjertet og du træner bevidstheden i samme process.

Menneskets væsentligste bidrag til at evolutionen kan gå fra delthed til helhed (healing) er, at finde den indre balance hvor hjertet kan trives og udvikle sig. For det kan nemlig KUN udvikle sig når vi er i balance.

Mange har sagt det før mig: Hvis vi skal have fred på jorden må vi starte med at finde fred i os selv. Hvis vi skal have kærlighed på jorden må vi starte med at finde den i os selv. Hvor skulle den ellers komme fra?

 

 

Comments on this entry are closed.

Next post:

Previous post: