≡ Menu

Hvad er Tantra

En fugl i hånden er bedre end ti på taget, siges det. Og dermed har vi et glimrende billede på et helt almindeligt sex liv.

Tantra handler om at få alle elleve fugle i luften!

Den måde vi bruger sexualiteten på er, at bygge energi op hvorefter vi udløser den og den kanaliseres ned i underbevidstheden til de ukendte dele af os selv der gerne vil have mere opmærksomhed. Disse dele slapper så lidt mere af i nogen tid og kroppen gør det samme. Og det føles jo godt. Indtil næste gang underbevidsthedens behov banker på – og vi starter forfra. Det svarer til at tage på fisketur og bare stå ved bredden af søen og kaste maddingen ud til fiskene. Det bliver man ikke mæt af!

Tantra handler også om at bygge energi op – meget mere energi. Ved ikke at udløse energien vil fiskene i søen selv stikke hovedet op af vandet for at se hvor maddingen bliver af og her hapser man så fisken! Kigger på den. Nyder den. Med andre ord, vi lader alt hvad der kommer af stemninger og følelser vise sig, uanset om de er positive eller negative. Alt er lige velkommen! Her møder man sine egne og partnerens følelser, mærker dem, accepterer at det er det der er lige nu. Følelser har altid et ønske med fra det ubevidste. Ved at møde følelsen med accept healer man sig selv og sin partner.

Evolutionen har af hensyn til arternes overlevelse indrettet os sådan at jo mere ophidseldse der er til stede jo mindre bevidsthed er der. Det er for så vidt ok. Der er ikke brug for den helt store vågenhed i forplantningens øjemed. Instinkterne styrer slagets gang alligevel. Under overskriften Tantra siger vi JA til det der er – uanset hvad det er. Leger og danser med energien og ser hvor den går hen. Græder og griner. Trækker tiden ud. Kommer meget mere til stede her og nu. Laver mere rummelighed til hinananden. Det skaber vågenhed og herved kan man selv bestemme hvor energien går hen. Evolutionens og bevidstløshedens vej eller kærlighedens og hjertets vej. Måske energien skal udløses, måske den skal bygges op…

Vi kan kun elske andre mennesker med de dele af os selv vi kender og har accepteret. De dele af os selv vi ikke kender gør kun én ting. Søger opmærksomhed og kærlighed UDEFRA! For at blive opdaget selvfølgelig! Ved at acceptere og heale vores ukendte sider og vores ikke kendte behov bliver vi i stand til at elske med flere og flere dele af os selv. Mere rent fordi færre og færre ukendte sider som har deres egen dagsorden får det de egentlig vil have – opmærksomhed. Intimiteten fordybes og vi bliver i stand til at elske uforbeholdent. Uden krav om returkærlighed.

Lige så længe man forventer at kærligheden skal komme fra en anden person, nøjagtig lige så længe kaster man ansvaret for at finde den ægte kærlighed væk!

Rent praktisk handler det meget om at udforske både sig selv og partneren. Tantra forbereder hjertet på at kunne åbne mere og mere. Det er i den åbenhed man inviterer partneren længere og længere ind for at danse tæt med energien og fra at sexualitet ender med et lille lokalt nys i underlivet, får man hele kroppen med så energien danser helt ud i negle og hårspidser!

 

 

 

 

 

Hvis nogen skulle tro at kærlighed ikke kan udvikles og fordybes tager de ganske fejl! De landskaber den almindelige sexualitet ikke kan nå, kan udforskes med tantra. Det er udvikling af bevidst kærlighed. Og det kan tage dig til uanede højder.

Comments on this entry are closed.